IRAS nordic - undgå vold på arbejdspladsen
  • KURSER
    • IRAS™ Voldsforebyggelse & Konflikthåndtering
    • BodyAwareness™ Nødværge
    • BodyAwareness™ Magtanvendelse
  • FOREDRAG
  • FACTS
  • REFERENCER
  • OM
  • KONTAKT
  • Menu

KURSER
Lær effektivt at undgå vold

Til jer, der møder vold på arbejdspladsen

Alt for mange mennesker bliver udsat for vold i forbindelse med arbejdet. Hvad enten der er tale om slag, bid, spark eller værre, er det et alvorligt problem – og tendensen går i den forkerte retning.

For ikke at blive en del af statistikken er det yderst vigtigt at tilegne sig færdigheder der har fokus på at undgå volden.

I godt 15 år har vi, i kraft af vores arbejde, jævnligt haft vold og trusler helt inde på livet. Vi ved hvordan det føles, vi kender til faresignalerne og vi ved hvordan man skal tage sine forholdsregler for at undgå at blive udsat for vold. Denne erfaring er blevet til et omfattende undervisningsprogram.

Metoderne er baseret på anerkendte modeller indenfor psykologien, vores egne voldsforebyggelseskoncepter, mange års erfaringer fra politiarbejde, samt anerkendte selvforsvarsteknikker. Alle metoder der undervises i, er grundigt afprøvet i virkelige situationer.

Vores kurser er delt op i 3 kategorier:

Voldsforebyggelse

Plan A: Undgå at situationen eskalerer til fysisk vold…

Vi kalder det for plan A, da målet altid skal være at løse eller nedtrappe konflikten uden håndgemæng.

Kort fortalt lærer man her om non-fysiske metoder, herunder adfærdsaflæsning, kropsprog, konflikthåndtering og nedtrapning.

Vi kalder metoderne for IRAS™ (Instant Read and Act System).

Systemet er grundstenen i vores voldsforebyggelses-tilgang.

Læs mere om IRAS™ her.

Nødværge

Plan B: Ender det med vold, skal man være forberedt…

Omend det er den ideelle løsning, må man ikke blindt tro at man kan håndtere alle konflikter ved hjælp af non-fysiske metoder.

En gang imellem er fysisk udadreagerende adfærd uundgåelig, trods ihærdige nedtrapningsforsøg og imødekommende pædagogik.

Derfor underviser vi også i fysiske tekniker til at forsvare og frigøre sig selv, samt flugtmetoder.

Vi underviser i BodyAwareness™ Nødværge.

Læs mere om vores nødværgeprogram her.

Magtanvendelse

Magtanvendelse skal udføres effektivt og forsvarligt…

Forudsat at der er behov og hjemmel for magtanvendelse, underviser vi i proaktiv kontrol og håndtering af potentielt udadreagerende personer.

Ikke desto mindre anbefaler vi altid magtanvendelse som den sidste udvej.

Vi følger skånsomheds- og proportionalitetsprincippet, så der altid bruges mindst mulig magt. For alle parters skyld.

Lær BodyAwareness™ magtanvendelse.

Læs mere om magtanvendelse her.

Vores tilgang

Hvad enten der er tale om kursus i non-fysisk voldsforebyggelse eller nødværge, underviser vi med det altoverskyggende formål at man skal slippe uskadt fra en potentielt voldelig situation, så man kan komme trygt hjem til familen. Uanset hvor meget man brænder for sit arbejde og de mennesker man hjælper i sit virke, er man ikke meget værd hvis man “går i stykker”, fysisk eller psykisk.

Virkelighedsnært

Vi underviser kun i metoder som er direkte overførbare til virkeligheden. Her finder man ingen teorier og langskrevne koncepter skrevet af (velmenende) personer som desværre aldrig har haft vold inde på livet – for ikke at nævne, erfaring med konkret håndtering af vold. Når det gælder vold og hurtigt opståede tilspidsede situationer, er teori meget lidt værd. Man har oftest kun sekunder til at opfatte en potentielt farlig situation og dernæst reagere på en effektiv måde.

Vores tilgang er konkret og effektiv. Altid med det for øje, at metoderne skal være så skånsomme som muligt – både for én selv, samt den udadreagerende person. Der bliver heller ikke gået på kompromis med loven.

Til trods for metodernes effektivitet, er de simple nok til at blive brugt i praksis, umiddelbart efter kurset.

Vold og konflikter på arbejdspladser håndteres ofte ved behandling af problemerne – EFTER det er gået galt og omkostningerne er store. Både de finansielle og de menneskelige omkostninger. På kurserne får I værktøjer til at håndtere konflikter og potentielt farlige situationer – INDEN det går galt.

Kursusmoduler

  • Modul I: IRAS™ – Instant Read and Act System
  • Modul II: BodyAwareness™ Nødværge
  • Modul III: BodyAwareness™ Magtanvendelse

Hvert modul varer, i sin grundform, en halv dag og kan udbygges til en eller flere dage, afhængigt af behov.

Realistiske metoder

Metoderne er indrettet til at kunne blive anvendt af den gennemsnitlige person, der ikke har forudgående erfaring med voldsforebyggelse eller selvforsvar.

Kontakt os for en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe jer.

  • Meget konstruktivt og brugbart kursus.
    Theis er en medrivende og energisk underviser, der formår at gengive dagligdags situationer, der kan udmønte sig i psykisk/fysisk vold, og hvordan jeg som sundhedsfaglig kan afværge en potentiel farlig situation.

  • Sarah Frank
    Sygeplejerske
  • Jeg har intet ris til underviser. Han var dybt engageret og super god til at være sur og farlig 🙂 Virkelig fantastisk kursus.

  • Malene Wede
    SSA
  • Utroligt givende og lærerigt. Har sat tanker i gang både arbejdsmæssigt og privat. Synes det har været underholdende og sjovt, trods alvorligt emne.

  • Maria Ebsen
    Sygeplejerske

Undgå at blive udsat for vold på arbejdet

Kontakt os

Kontakt os

IRAS nordic
Telefon 22347871
kontakt@irasnordic.dk

CVR nr. 37 86 26 73

Følg os

Facebook

LinkedIn

 

Scroll to top