Hvad enten der er tale om non-fysisk voldsforebyggelse eller nødværge, underviser vi med det altoverskyggende formål at man skal slippe uskadt fra en potentielt voldelig situation, så man kan komme trygt hjem til familen. Uanset hvor meget man brænder for sit arbejde og de mennesker man hjælper i sit virke, er man ikke meget værd hvis man “går i stykker”, fysisk eller psykisk.
Vi underviser kun i metoder som er direkte overførbare til virkeligheden. Her finder man ingen teorier og langskrevne koncepter skrevet af (velmenende) personer som desværre aldrig har haft vold inde på livet – for ikke at nævne, erfaring med konkret håndtering af vold. Når det gælder vold og hurtigt opståede tilspidsede situationer, er teori meget lidt værd. Man har oftest kun sekunder til at opfatte en potentielt farlig situation og dernæst reagere på en effektiv måde.
Vores tilgang er konkret og effektiv. Altid med det for øje, at metoderne skal være så skånsomme som muligt – både for én selv, samt den udadreagerende person. Der bliver heller ikke gået på kompromis med loven.
Til trods for metodernes effektivitet, er de simple nok til at blive brugt i praksis, umiddelbart efter undervisningen.